LITTERATUR OMKRING KØKKENHAVER OG IDEER TIL PLANTESAMMENSÆTNINGER

JETTES HAVE

 

 

 

 

 

 

Der er mange måder at holde køkkenhave på -jeg foretrækker blomster og grøntsager på samme sted.

Mine staudebede er i forvejen fyldte og jeg vil samtidig gerne prøve kræfter med sommerblomsterne.

Jeg er ikke så opmærksom på, at udplante og så sommerblomster i staudebedene, derfor vælger jeg at bruge køkkenhaven.

At blomsterne blander sig med grøntsagerne, synes jeg er smukt og endog nyttigt. Der er en del af sommerblomsterne som kan spises og skal med ind i køkkenet.

Efter dræbersneglene kom vandrende til haven, har jeg ikke meget lyst til salat mere. Derfor består køkkenhaven mest af kål, ærter, bønner, løg, gulerødder, pastinak, kartofler, jordbær, lidt salat, majs, krydderurter i massevis og - blomsterne.

Vi plukker en masse flotte buketter i køkkenhaven og det har måske kostet os 10 poser frø. Børnene er glade for det - vi kan frådse og flotte os.

 

 

Blandt rigtig meget litteratur omkring køkkenhaver har jeg haft glæde af bla.

 

Grønt I og II

Camilla Havebog

af Camilla Plum

 

Creative Vegetable Gardening af             

Joy Larkcom

 

Økologisk Køkkenhave af

Troels V. Østergaard

 

Køkkenhaven af

George Seddon mm.

Lademann

 

 

 

Har man et ledigt hjørne i køkkenhave eller staudehave, bør man efter min overbevisning så nogle lupiner og kørvel imellem hinanden. Herefter har man et pragtfuldt bed mange år frem som stort set passer sig selv. Jeg klipper lupinerne af når de har blomstret, så der er plads til en ny af slagsen.

 

 

Dusksalvie Oxford Blue er også én af mine favoritter.

Man kan evt forkultivere den og plante ud i rækker i køkkenhaven - jeg bruger den som afgrænsning fra sti til bedene i køkkenhaven.

Efter blomstringen smider den frøene og de spirer meget flittigt året efter og du har hele køkkenhaven fuld af pragtfulde planter som kan flyttes rundt i haven og staudebedene. Riv resten op som du ikke kan bruge.

 

 

              

Morgenfruerne har selvsået sig fra tidligere år, løg, dild Mammut og solsikker samt et par selvsåede valmuer blomstrer i dejlig harmoni.

Hvis man først har sået morgenfruer kommer de gerne igen - smider frø efter blomstringen og året efter er der morgenfruer i det hele. Riv op og smid væk hvis de står det forkerte sted. Efter min mening kan der aldrig være for mange.

     

Jeg sår i cirkler da hele køkkenhaven er rund.

I dette bed er det jordbær Korona og SengaSengana, dahlia, rød rosenkål, grønkål, valmue Black Paeony, katost, salat, løg og dusksalvie Oxford Blue.

Farveholdningen er violet, blå og lyserød og husk det grønne imellem - f.eks. grønkål.

      

Black Paeony valmue, rød rosenkål og grønkål.

      

Pyntegræskar

 

     

 

Min fars yndlingsblomst Lupin - den er pragtfuld her i juni måned og har selskab af selvsået kørvel og velduftende aftenstjerne i hvid.

Nemt og ukompliceret bed som passer sig selv efter nedklipning i foråret. Dog kan man fjerne afblomstrede lupinstande og nye kommer til hvis der klippes over nye små blomster. Velduftende afstjerne klipper jeg også ned efter første blomstring for at få en ny senere på året.

 

 

 

 

 

Hvad var Paradiset andet end en have, en beplantning med træer og krydderurter, fuld af nydelse, intet andet end glæde.

William Lawson.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                   

Bronzefennikel i baggrunden som er en staude,

selvsåede solsikker, icebergsalat i stok, selvsåede

valmuer, stolte kavalerer Psyche Mixture, og koriander i blomst

 

 

Blå ærter og morgenfruer i baggrunden.

Ærterne er skal spises små og er meget dekorative.

 

Bronzefennikel til højre, artiskok, et par rækker kartofler, selvsåede morgenfruer, gulerod i blomst bagerst og halloweengræskar Connecticut Field med blomsterkarse imellem.

 

 

 

 

   

       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                   

 

         

jetteshave.dk copyright 2009

Så kun, når månen er i tiltagende.

Så aldrig, når den er i aftagende.

Gammelt husråd